Hinnerup Gymnastik Samvirkes historie
 
Gymnastikken i Hinnerup Kommune blev før i tiden varetaget af henholdsvis KIF, SGF, GUI og VIF samt
Hinnerup og Omegns Hus- moderforening. Da den nye fritidslov kom i 1969, begyndte gymnastikken at køre under den. Man fandt ud af at det var rarest kun at have en administrativ leder for alle gymnastikhold, så man skilte sig ud fra de forskellige foreninger. Efterhånden bredte gymnastikken sig, så man skulle
have flere instruktører. For at man kunne få disse uddannet, var man nødsaget til at have et tilhørsforhold til en idrætsforening, der var medlem af D.D.G.U. (De Danske Gymnastik og Ungdomsforeninger). Valget faldt på HOG. Det blev således vores støtteforening dog uden økonomisk indblanding af nogen art. 

Men efterhånden kunne vi mærke en utilfredshed i de andre foreninger over tilhørsforholdet, så man enedes om i 1975 at blive en selvstændig forening, da der var hold i hele kommunen nu. Således kunne vi også, hvis de andre foreninger havde brug for vores hjælp, stilles frit med hensyn til at hjælpe disse.

 
d. 22. oktober 1975 blev Hinnerup Gymnastiksamvirke en realitet. Navnet Hinnerup Gymnastiksam-
virke blev bestemt, da man dækkede gymnastik i hele kommunen og dermed blev et samvirke på tværs af
byskel. Hinnerup Gymnastiksamvirke tæller idag 1058 medlemmer.
Hinnerup Gymnastik Det sociale fællesskab - Den personlige glæde - Den gymnastiske udfordring